Tilmeld din kok til Copper Skillet 2022
Vi gentager successen fra sidste år – skal din kok løbe med sejren i år?
Den 22. april inviterer Danske Konferencecentre til Copper Skillet 2022. Her har professionelle konferencekokke i en junior- og senior kategori fra et IACC medlemssted mulighed for at dyste om at blive Årets Konferencekok i Danmark 2022.
IACC Europe COPPER SKILLET bliver afholdt fredag den 22. april 2022 på Marienlyst Strandhotel.
Konkurrencen bliver afholdt i forbindelse med Danske Konferencecentres 30 års fødselsdag, som bliver et brag af en fest.
Vi kårer Årets Konferencekok i to alderskategorier.
– Juniorkategori – under 26 år.
– Seniorkategori – 26 år og ældre
Vinderne fra Årets Konferencekok i hhv. junior- og senior kategorien går videre til Europamesterskab den 23-25. september 2022 i Holland.
Tilmelding sker her.
Dette bliver afholdt i forbindelse med IACC Europe Knowledge Festival, som sædvanligvis samler folk fra hele branchen globalt og disker op med et ambitiøst program over flere dage.
(For at være berettiget til at konkurrere i verdensmesterskaberne skal konkurrenterne fortsat være ansat i et IACC-medlemssted på begivenhedstidspunktet samt opfylde nødvendige visumrejsekrav).
Det praktiske:
Konkurrencekategorier: Der er to kategorier for konkurrencen: én senior kategori (26 år og derover) samt én junior kategori (25 år og under). Begge kategorier skal konkurrere i den samme cook-off med de samme konkurrenceregler.
Pris: I år er deltagerpris 1.000 kr inkl. moms.
IACC dækker udgifter til fly og hotel til Europemesterskabet i Holland for de 2 vindere.
Ingredienser: Der vil blive stillet et stort udvalg af råvarer til rådighed under konkurrencen bestående af både basisingredienser og en hemmelig kurv.
Hemmelig kurv: Hver kok skal skabe en hovedret ud fra en hemmelig kurv. Hovedretten skal kunne serveres på et konferencehotel. Deltagerne får hver udleveret en kurv med friske råvarer og 5 animalske ingredienser (kød, fisk, fjerkræ mm.). Dog skal der anvendes mindst 2 proteiner til den endelige ret. Deltagerne får 15 min. til at kigge på råvarerne og planlægge retten udover de 30 min., der er sat af til at tilberede retten.
Udstyr: Hver kok har præcis det samme udstyr tilgængeligt ved deres køkkenstation. Det eneste personlige udstyr, som må benyttes, er eget sæt knive. Læs mere i konkurrencereglerne her.
Dato: Copper Skillet finder sted den 22. april 2022.
Sted: Marienlyst Strandhotel.
Tilmelding sker her.
Spørgsmål: Har du spørgsmål til konkurrencen, er du velkommen til at kontakte Copper Skillet ansvarlig i Danmark og direktør for Bautahøj, Jakob Buus, på tlf. 4753 0007.
No comments