Marketing trends 2023

december 12, 2022
dkbs@dkbs.dk

Hvordan fanger vi mødedeltagernes opmærksomhed i 2023? Hvilke marketinginitiativer skal prioriteres? Vi er i fuld gang med at planlægge vores marketing-årshjul for næste år i DKBS. Så læs med og hør vores marketingansvarlig Ditte´s overvejelser.

2023 banker på døren, og det er anledning til at gentænke kundestrategi og marketingkampagner.

  • Skal du satse på nye kanaler, eller er du tilfreds med dit nuværende mediemix?
  • Skal du producere mere video eller er det hjemmesiden, der trænger til en overhaling?
  • Eller måske skal salgsteamets materiale opdateres, så de bedre kan lukke deres leads?

Vi har samlet 3 gode tendenser med inspiration fra blogindlægget hos Signa.

Medarbejdere og ledere skal foran logoet 

At få ægte mennesker foran logoet er noget af de mest troværdige, man kan gøre i sin kommunikation.

Derfor skaber det også et stærkere brand at medarbejderne sætter egne ord på deres viden og historier. Det er bl.a. derfor employer branding er så stærkt. I sidste ende køber man ikke af et logo – man køber af mennesker. Og særligt i mødebranchen er det vigtigt at overveje, hvad kunderne skal associerer jeres “navn” med? Hvilke følelser eller nøgleord skal adskille jer fra andre venues?

Budskaber kommer stærkere til udtryk, når det har et ansigt enten i form af en medarbejder eller en leder- og uanset om det er skriftligt eller mundtligt.

Tip: En nem måde at komme i gang med det på kan være et fast opslag pr måned på de sociale medier “Lær os at kende” med 3 hurtige spørgsmål til medarbejderne.

The Employer Branding Framework

 

Video-branding giver (stadig) stor effekt

Der er mange statistikker, der understreger de markante resultater, som video kan hjælpe med at opnå i din marketing. Her får du lige et par stykker:

Hvad der til gengæld er nyere, er især to tendenser indenfor video: det vertikale videoformat og SEO.

Det vertikale videoformat, hvor videoen klippes til visning på højkant, f.eks. 9:16 eller 4:5 fremfor det gængse 16:9 format, har været længe undervejs, da sociale medier som Instagram Reels og TikTok kræver dette format. Vertikal video gør sig også godt i din LinkedIn marketing, hvor bedre visning i feedet kan få modtageren til at stoppe med at scrolle og se med i stedet.

SEO – video content er den anden trend. Prøv at lave en søgning på Google, og læg mærke til, hvor højt placeret du får anbefalinger til relevante videoer på YouTube. Hvis dine videoer skal leve på din hjemmeside, gør du rigtig klogt i at have SEO i tankerne, inden du uploader og embedder dem.

Tip til at gøre din video mere SEO-venlig på YouTube er, at sørge for at titlen nævner minimum ét relevant nøgleord for din virksomhed. 

8 Reasons Video Marketing is Essential to Business Growth in 2023 - Bl

Forsøm ikke din upper-funnel

Det arbejde er naturligvis vigtigt, men du skal huske ikke at forsømme dét, der faktisk giver dig leads at lukke senere – nemlig din upper-funnel. ‘Funnel’ i denne kontekst skal forstås som den klassiske marketingtragt. Forestil dig en tragt med en stor åbning i toppen og en lille i bunden.

Hvis du udelukkende optimerer de sidste 10 % af kunderejsen for at jagte omsætning, risikerer du måske, at der snart ikke er leads at konvertere fordi din top-funnel marketing gik i stå. SEO, hjemmesidetrafik, interaktioner på dit content, nye forbindelser på LinkedIn og signups til nyhedsbrev. Disse skaber næppe et salg inden ugen er omme, men de er en del af den indsats, der skaber en sund forretning på sigt.

Tip fra Ditte: En nem og overskuelig funnel-øvelser, som vi selv bruger på kontoret: Udfyld en funnel med hvilke initiativer I gør i top, midte og bund. Og skriv så de initiativer I har i sigte for næste år og placer dem, hvor de passer ind i tragten. Stil jer selv det spørgsmål, matcher vores initiativer det stadie, hvor vi har udfordringer? Du kan downloade funnel skabelon her

Eksempel.

  • Skal I styrke kendskabsgraden? Så er det topfunnel I skal arbejde med f.eks. SoMe kampagner.
  • Har I masser af trafik og omtale, men svært ved at konvertere leads? Så er det midt-funnel I skal kigge på f.eks. jeres hjemmeside.
  • Er jeres statistik for tilbagevendende kunder faldet? Så er det bottom-funnel – altså en god ide, at sætte ind på mersalg og nudging af eksisterende kunder f.eks. opfølgende mail eller opkald efter et halvt år.

I kan også opstille KPIér for hver stadie i tragten og måle, hvorledes “kunderejsen” udvikler sig – og om jeres initiativer lykkedes.

Der er masser at tage fat på: – Håber I blev inspireret til jeres markedsføring i 2023:-)

Marketing Funnel Explained: Optimize you Funnel | Frizbit

 
 

No comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *