Passion
Min passion er netværk og videndeling. Jeg er både fagligt og personligt optaget af, hvad der skal til, for at vi bruger os selv og andres ressourcer rigtigt i dagligdagen.
Jeg har altid haft et ønske om at forstå, hvordan vi udvikler os og forankrer læring. Alt for ofte går vi på kurser og får en masse viden – men falder tilbage i vores gamle mønstre og vaner bagefter. Hvad skal der til, for at det, vi lærer, sidder fast og får os til at ændre praksis? Også når undervisningen er overstået?
Faglig tilgang
Jeg er erhvervscoach og uddannet underviser. Min uddannelsesbaggrund er mit fundament, når jeg forbereder og afvikler kurser. Jeg inddrager alle fire læringsstile og tilpasser indholdet til målgruppen. Jeg tænker i læringsprocesser, og mit altoverskyggende fokus er på, hvad formålet og udbyttet med undervisningen er. Min undervisning er involverende, afvekslende, energifyldt og designet til at motivere og skabe blivende adfærdsændringer.
Det vigtigste for mig er, at alle deltagere går ud med aha-oplevelser, en styrket tro på egne netværkskompetencer, praktiske værktøjer og en naturlig lyst samt modet til at ændre på noget fremover.
Jeg har skrevet bøgerne ’Netværk nu! – 10 enkle trin til et effektivt netværk’ og ‘Videndeling der virker – Sådan arbejder I med netværk‘. Metoderne har bevist effekt og kobler anerkendte coachingteknikker med principper fra networking og giver dig konkrete værktøjer, som er rodfæstet i dine personlige, unikke styrker.
Læs mere på https://netvaerksakademiet.dk/