HORESTAS NYE ESG-MONITOR

april 14, 2025
dkbs@dkbs.dk

Nyt værktøj til ESG i hotel-, restaurant- og konferencebranchen

Blogindlæg af Simon Boje Groth, Chef for Bæredygtighed & Certificeringer, Horesta

 

 

Om ESG Monitor

ESG Monitor er HORESTAs nye digitale værktøj, der hjælper virksomheder i oplevelseserhvervet med at måle, følge og dokumentere deres bæredygtighedsindsats. Projektet er udviklet i tæt samarbejde med branchens aktører – med et klart formål: At gøre det nemmere for jer som virksomheder at navigere i de stigende krav om dokumentation, gennemsigtighed og grøn omstilling.

 

Motivationen bag ESG Monitor er todelt: Dels ønsker vi at give branchen et fælles sprog for bæredygtighed, dels at klæde jer på til at møde de rapporteringskrav, som mange store virksomheder er begyndt at kræve fra branchen.

 

Hvad kan ESG Monitor?

Med ESG Monitor får I:

  • Et brugervenligt værktøj til at registrere og følge jeres miljømæssige (E), sociale (S) og ledelsesmæssige (G) data
  • Mulighed for benchmarking med andre virksomheder i branchen
  • Overblik til brug i ESG-rapportering, udbud og dialog med kunder og samarbejdspartnere
  • En stærk platform til at synliggøre jeres bæredygtighedsindsats over for både marked og myndigheder

ESG Monitor er nu åbent for tilmeldinger, og indtastning åbner senere på måneden.

Hvad kræver det?

Værktøjet er nemt at gå til og kræver blot, at I indsamler data inden for udvalgte ESG-parametre – fx energiforbrug, affaldshåndtering, medarbejdertrivsel og ledelsespolitik. HORESTA stiller vejledninger og support til rådighed, så I hurtigt kan komme i gang.

 

Webinar 9. maj kl. 13-14 Tilmelding her: https://www.horesta.dk/vores-branche/esg-monitor/

 

Hvad koster det fremadrettet?

ESG Monitor er i 2025 gratis at benytte for medlemmer af HORESTA. Fra 2026, samt for ikke-medlemmer, findes priserne på vores hjemmeside her: https://www.horesta.dk/vores-branche/esg-monitor/

 

Vil du vide mere eller oprettes i systemet?

Kontakt HORESTA på esg@horesta.dk og læs mere på horesta.dk/esg-monitor.

 

Med venlig hilsen
Simon Boje Groth 
Chef for Bæredygtighed & Certificeringer

 

 
 

No comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *