Blogpost af Ulrika Mårtensson februar 2024

Der er desværre ikke nogen skånsom måde at sige det her på.

Hånden på hjertet. Hvem arbejder egentlig med møder, konferencer og events, fordi de har et brændende ønske om at måle CO2 og reducere det i henhold til Paris-aftalen? Du er – selvfølgelig – langt mere optaget af gæster, der skal forkæles. Salg og sorte tal på bundlinjen. Derfor grublede jeg længe over, hvordan jeg skulle formulere det. Men nu siger jeg det bare som det er: Bæredygtighed er ikke nemt. Det er ikke noget du lige får ’fikset og overstået’ i en fart. Det er svært at vide, hvor man skal starte, og hvor man skal slutte. Lidt er ikke godt.

Det er ikke omkostningsfrit, og det er noget, der er kommet for at blive. Det er komplekst. Og der er ingen målstreg. Derfor er der heller ikke noget at sige til, hvis du oplever en form for afmagt og blot lader stå til. Eller vælger en ’nem løsning’. Men lad være med det!

For du kan skabe reel værdi for din virksomhed, hvis du tænker bæredygtighed som forretningsudvikling, hvor ledelsen – sammen med medarbejderne – indarbejder det i virksomhedens DNA. Det er der et væld af undersøgelser, der dokumenterer. Dem lover jeg at vende jeg retur til i et andet indlæg, men her går vi lige til sagen. Hvordan sikrer du en strategisk tilgang til bæredygtighed, og hvad skal du være opmærksom på, når du vælger metoden?

Mit første råd er: Lad være med at opfinde dit eget system til at dokumentere din bæredygtighedsindsats. Det vil blot gøre dit arbejde (endnu) mere komplekst – og tvivlsomt. Gå i stedet efter standarder, certificeringer eller mærkeordninger, der er velafprøvede.

Mit næste råd er: Forhold dig kritisk til, hvem der står bag den ordning, du vælger. Er det en brancheorganisation? Et standardiseringsorgan? Eller en privat virksomhed? Her er de umiddelbare fordele og ulemper, som jeg ser:

En brancheorganisation

Fordel: Branchekendskab. Ulempe: Skal være noget for alle.

Horestas Green Key er et godt eksempel. Miljømærkningen er specifikt udviklet til og for vores branche allerede i 1994, hvilket fortjener ros. Den skal også roses for have fået mange i branchen til at påbegynde deres miljøarbejde, da tjeklistesystemet er forholdsvis ligetil. Desværre er kravene ikke helt så ambitiøse. Der arbejdes fx ikke med CO2-reduktion i henhold til Paris-aftalen – en reduktion, som staten og mange af vores kunder ellers skal indfri nu og i årene, der kommer, og derfor vil forvente, at du som leverandør kan støtte op omkring.

Og selvom mærket er internationalt er det netop så branchespecifikt, at kunderne ikke nødvendigvis kender det.

Et standardiseringsorgan

Fordel: Udviklet og testet af (branche)eksperter. Ulempe: Stiller høje – men nødvendige – krav.

ISO er ’moderen af alle standarder’ og findes i 166 lande – i Danmark repræsenteret ved Dansk Standard, som er en selvejende institution – og bruges i alle brancher. Så sandsynligheden for, at din kunde nikker anerkendende, når du siger ISO, er stor. ISO bliver også ofte refereret til i lovtekster og er anerkendt og brugt af myndigheder mv.

Der er flere ISO-standarder, som kan være relevant at arbejde med. Miljøstyringsstandarden ISO 14000 og kvalitetsstyringsstandarden for messer, ISO 25639, der bl.a. fokuserer på at fremme og dokumentere bæredygtighed. Og så er der ISO 20121. ISO 20121 er den eneste globalt anerkendte standard for bæredygtighed i møde-, event-, og oplevelsesbranchen. Det er en ledelsesstandard udviklet af ISO i samarbejde med vores branche og for alle led i branchen. Fra arrangører til leverandører.

Her skal du forholde dig til alle aspekter af bæredygtighed – E, S og G – men kun sætte ind på de områder du identificerer som dem, du kan gøre en reel forskel på. Standarden er således lige dele ambitiøs og fleksibel, men du forpligter dig til at udvikle dig år for år.

Aalborg Kultur & Kongrescenter er ISO 20121-certificeret, og netop nu vinder standarden indpas i Danmark, hvor både Bella Center og Messe Center Herning implementerer den. Bonusinfo er, at standarden lige nu revideres, så SMVer vil få langt nemmere ved at bruge den.

Er du nysgerrig på at høre mere om ISO 20121 inviterer DKBS til at webinar om standarden med Ulrika Mårtensson mandag den 18. marts klokken 13.30-14.30 – Registrer dig her.

En privat virksomhed

Fordel: Kan vælge at være meget ambitiøse. Ulempe: Kan være drevet af økonomiske interesser.

Der findes flere eksempler på private initiativer og platforme, der tilbyder en slags emblemer eller mærker. Her vil jeg fraråde, at man vælger dem, der drives med overskud for øje og nøjes med at pege på NGOen B-corp.

B-corp certificerer virksomheder, der kan dokumentere, at de er ’til gavn for samfundet’. Et bestemt antal point skal opnås i et relativt komplekst system, hvilket B-corp plejer at roses for af dem, der arbejder seriøst med bæredygtighed. Også i B-corp forpligter du dig til at forbedre dig år for år.

For nylig har allerede certificerede medlemmer dog rettet kritik mod B-corp-organisationen for at slække på krav og kontroller for at få nye virksomheder igennem systemet. B-corp har responderet, at de er ved at stramme yderligere op.

B-corp er til alle brancher, men er alligevel forholdsvis ukendt, ikke mindst i Danmark. Fx er Sinatur Hotellerne og Dallund Slot B-corpcertificerede.

Tak for at du læste med, og husk: The only thing more dangerous than the absence of progress is the illusion of it.

Ulrika

Mød Ulrika Mårtensson – DKBS’ nye skribent om bæredygtighed i vores branche.

Med årtiers erfaring som kommunikatør med særlig fokus på bæredygtig omstilling, er Ulrika en brancheprofil, der både kan strikke PR-planer og bæredygtighedsstrategier sammen. I dag driver hun kommunikationsbureauet IMPROVEMENT og rådgivningsfirmaet BeeSustain, som bl.a. tilbyder uddannelser i ISO 20121 – møde- og eventbranchens eneste globalt anerkendte standard for bæredygtighed. En standard Ulrika kender indgående, da hun er forperson for det udvalg i Dansk Standard, der arbejder på at opdatere ISO 20121.