FÅ DET ULTIMATIVE UD AF AT TRÆKKE VEJRET!

februar 13, 2025
dkbs@dkbs.dk

 Blog indlæg omkring åndedrættes kraft af Louise Juel Severin.

Når du i en travl hverdag konstant skal levere resultater og samtidig skal have energi og overskud til kunder, gæster eller kollegaer, kan det være en udfordring også at finde ro og balance.

Der opstår situationer, hvor presset på dig kan føles overvældende, og du kan have brug for hurtigt at genfinde fokus.

Åndedrættet er en utrolig effektiv nøgle til at skabe fokus og overskud på kort tid – og det er altid lige ved hånden!

Her giver jeg dig tre enkle åndedrætsteknikker, som kan hjælpe dig med at genfinde roen og energien uanset, hvilken udfordring du står overfor.

 

Tre gode åndedrætsteknikker du kan bruge til en travl arbejdsdag

  1. Bokseåndedræt – skab fokus på 1 minut

Bokseåndedræt er en simpel teknik, der hjælper med at reducere stress og øge dit fokus. Det tager kun et minut og kan udføres hvor som helst.

Sådan gør du:

  1. Sid eller stå et sted, hvor du kan slappe af.
  2. Træk vejret ind gennem næsen i 4 sekunder.
  3. Hold vejret i 4 sekunder.
  4. Pust langsomt ud gennem munden i 4 sekunder.
  5. Hold vejret igen i 4 sekunder.

Gentag dette mønster 4-5 gange. Det stabiliserer nervesystemet, frigiver oxygen og sænker kortisolen i kroppen. Det vil give dig ro og hjælpe dig med at genvinde kontrollen over situationen, så du får fokus.

SE HVORDAN DU GØR HER!

 

  1. Forlænget udånding – slip stressen på få sekunder

Når man er presset, kan åndedrættet ofte blive overfladisk og hurtigt, hvilket øger stressniveauet. Ved at forlænge din udånding signalerer du til kroppen, at det er tid til at slappe af.

Sådan gør du:

  1. Træk vejret ind gennem næsen i 4 sekunder.
  2. Kort pause med et smilJ
  3. Pust langsomt ud gennem næsen i 8 sekunder.

Gentag denne teknik 5-7 gange. Den langsomme udånding er muskelafslappende, udvider bronkier og aktiverer og beroliger det parasympatiske nervesystem, som hjælper med at reducere stress og skabe en følelse af ro.

SE HVORDAN DU GØR HER!

 

  1. Åndedrætsscan – giv slip på spændinger

Hvis du føler dig fysisk anspændt, kan en kort åndedrætsscan være en god måde at finde afslapning på. Denne teknik kombinerer dybe åndedrag med en kropsscanning.

Sådan gør du:

  1. Træk vejret dybt ind gennem næsen, og læg mærke til, hvor i kroppen du mærker spændinger.
  2. Pust langsomt ud gennem munden, og forestil dig, at du slipper spændingerne med din udånding.
  3. Flyt dit fokus fra kropsdel til kropsdel ex. hoved til skuldre, til bryst, til mave og videre ned gennem kroppen. Begynde gerne oppe fra og ned for at skabe mere jordforbindelse.

Denne teknik tager kun 1-2 minutter og kan give en følelse af fornyet energi, lethed og større bevidsthed om dig og din krops tilstand.

 

Uanset hvor travl din hverdag er, kan blot et par minutters opmærksomhed på åndedrættet gøre en verden til forskel. Disse teknikker kræver ingen særlig forberedelse eller udstyr, så du kan bruge dem, når du har allermest brug for at lande i dig selv.

Så næste gang, du står over for en presset situation, husk at trække vejret – og find dit overskud i det helt naturlige.

 

Mit navn er Louise Juel Severin, og jeg arbejder dagligt med åndedrættet, kroppen og sindet.
Jeg er interesseret i, hvordan vi kan finde fokus og indre balance i en travl hverdag.

Min baggrund er 25 år inden for mediaproduktion, hvor jeg har været topledende direktør i  Skandinavien. I 2015 valgte jeg at skifte retning mod kropslig og mental sundhed. Min erfaring giver en unik forståelse for, hvor udfordrende det kan være at håndtere stress, finde fokus, balance og nærvær i pressede situationer.

Hvis mine øvelser har givet dig lyst til at få mere at vide om åndedrættet, så kan du møde mig på SAMBO den 28. februar på workshop inden og efter frokost. Jeg glæder mig til at se dig igen.

Se eventuelt også mere her:

www.louisejuelseverin
mail@louisejuelseverin.com

 

 

 
 

No comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *